Anmeldelse af UnoEuro webmail

Først skal det siges at jeg ikke har meget erfaring med forskellige webhotellers webmail løsninger, så jeg kan ikke rigtigt udtale mig om niveauet. Dog vil jeg sige at jeg foreløbig er meget imponeret UnoEuro's webmail.
Første gang man logger ind bliver man bedt om at lave de ønskede indstillinger (kan også ændres senere), og der er flere ting som er ganske gode. Man kan bl.a. vælge om man vil redigere mails i HTML format eller som ren tekst. Man kan angive sin signatur og forskellige andre ting, som er nyttige og vigtige i en webmail løsning, men som ikke alle udbydere tilbyder.

Derudover kan man angive et opdateringsinterval. Altså hvor ofte der skal hentes nye mail i indbakken. Og hvis man ikke kan vente på at der automatisk hentes post ned, så kan man også opdatere manuelt.

Der er mulighed for at oprette kontaktpersoner i sit adressekartotek, således at man har disse mailadresse lige ved hånden. UnoEuro webmail giver endvidere mulighed for at man oprette mapper. Efterhånden som man får flere og flere mails i sin indbakke, er det en utrolig vigtig feature at kunne sortere det i passende mapper.

Alt i alt er jeg altså meget imponeret over UnoEuro webmail, og kan varmt anbefale den. Systemet er nærmest et helt lille mailprogram, som er på højde med f.eks. Yahoo mail, Sol og hva de ellers hedder - Blot med den ekstra feature at man hos UnoEuro webmail, har mail på sit eget domæne.

Jeg har endnu ikke benyttet UnoEuro længe nok til at kunne udtale mig om spamfilteret på deres webmail, men vil vende tilbage omkring dette.